Kiropraktik på dyr

Kiropraktik på dyr

Jeg blogger

Dyrlæge med efteruddannelse inden for veterinær kiropraktik. Jeg behandler heste, hunde og andre dyr, primært på Lolland-Falster

At bo på Lolland-Falster

Lolland-FalsterPosted by Anne Freuchen Christensen Sat, August 17, 2013 21:15:19
Det er meningen, at kategorien her skal indeholde lidt af hvert om livet på Lolland-Falster. Mest fordi jeg bare af og til er træt af, at folk fra andre steder ikke kan forstå, at det kan være et tilvalg at bo her!
Jeg er født og opvokset på Vestlolland, har været væk i ca. 6 år i forbindelse med uddannelse og udlandsophold. Og er altså så alligevel vendt tilbage - og det er faktisk noget jeg gerne ville hele tiden, også INDEN at jeg mødte min kæreste.
Jeg kan skrive langt om diverse fordele, men i dag skal det handle om at støtte op lokalt. Nogle gange er vi lollikker nemlig vores egne værste fjender! Da jeg startede min virksomhed gik jeg som det naturligste i verden på nettet og ledte efter arbejdstøj, visitkort etc. Men det bidrager jo ligesom ikke til lokalsamfundet. Så jeg besluttede, at alt, hvad jeg kunne få lokalt uden den store merudgift, skulle købes her. Og fandt ud at ikke bare matchede priserne sagtens net-butikkernes, men så fik jeg jo også fordelene ved god service og personlig betjening. Og hvis cirkus Arena sender deres telt til Nakskov til reparation, så kan sejlmageren nok også lave et "pudebetræk" til min kiropraktik pude - i stedet for at bestille et hjem fra Schweiz.
Det betyder ikke, at jeg aldrig handler på nettet - med to små børn er det bare nogle gange den nemmeste og billigste løsning men med en H og M i byen næste år, så klarer jeg nemt det meste lokalt smiley
At jeg så bliver lidt ked af det, når den (og min) lokale bankdirektør hævder, at navnet Lolland klinger så dårligt rundt omkring, at banken nu skal hedde noget så intetsigende som Vor Bank - ja det viser jo bare, at der er noget at arbejde på....

  • Comments(0)//blog.annefreuchen.dk/#post1