Kiropraktik på dyr

Kiropraktik på dyr

Jeg blogger

Dyrlæge med efteruddannelse inden for veterinær kiropraktik. Jeg behandler heste, hunde og andre dyr, primært på Lolland-Falster

Postural Rehabilitation

Kiropraktik på dyr - hestePosted by Anne Freuchen Christensen Tue, March 18, 2014 12:34:57

Som de af jer, der følger mig på Facebook, vil vide, har jeg for nylig været på kursus i Postural Rehabilitation – forkortes PR. Og hvad er så det? Selve konceptet er en kombination af mange forskellige ting. Det stammer fra USA og er en form for Alexander teknik til hest. Denne teknik blev oprindeligt især anvendt af dansere men er efterhånden også udbredt blandt andre mennesker herunder en del sportsudøvere. Teknikken er nærmest en måde, hvorpå man stabiliserer sin krop, så man belaster mindst muligt og bruger mindst muligt muskelkraft. Man er ikke decideret afslappet men afspændt samtidig med, at man f.eks. løfter et hesteben. Særdeles anvendeligt i mit arbejde J

Men tilbage til hestene. PR kombinerer nogle specifikke PR teknikker med kiropraktik, kraniosakralterapi, stimulering af akupunktur punkter mm. med det formål, at hesten bliver i stand til at afbalancere og stabilisere sig selv bedre. Samtidig er PR et helhedssyn på hesten og handler derfor også om tænder og hove og træning. Som det ses handlede dette kursus om heste, men konceptet anvendes også til hunde. Det fik jeg lidt indblik i sidste år ved det fælles introkursus, så det ligger også i baghovedet ved behandling af hundene.

Udover at beskytte hjerne og rygmarv er kroppens næsthøjeste prioritering at holde sig oprejst, altså modstå tyngdekraften. Dette er væsentligt for at kunne flygte eller søge mad og andre livsnødvendige ting og prioriteres derfor højere end f.eks. at reagere på smerte (er en hest liggende pga. smerter, er det derfor udtryk for en virkelig voldsom smerte). Heste i naturen er altid perfekt afbalancerede i forhold til tyngdekraften – ellers kan de simpelthen ikke overleve. I stilstand er deres ben fuldstændig lodrette på plant underlag og kroppen i balance, er de på ujævnt underlag tilpasses deres ”opstilling” til det, men stadig i perfekt balance. På denne måde kan de udnytte deres unikke mulighed for at stabilisere deres ben (systemet, der gør at heste kan sove stående) til fulde og bruge minimal muskelkraft – og samtidig være fuldstændig parate til at flygte for et rovdyr. Ud over at heste kan stabilisere deres ben, når de står, anvender de også tilsvarende stabilisering af leddene i benene under bevægelse. Det er særdeles vigtigt, at de vægtbærende ben under bevægelse er fuldstændigt stabile. Altså at leddene er ”låst”, så benet virker som én lang knogle, og at muskler og deres sener har mulighed for at arbejde præcist og koordineret. Det er derfor vigtigt, at nervesystemet, som styrer denne stabilisering, har fuldstændig styr på, hvornår i bevægelsen af benet er vægtbærende, så det låses helt korrekt og løsnes helt korrekt ved overgang til næste fase i bevægelsen. Derfor er korrekt input til hjernen bare så uhyre vigtigt!
Og så det mere nørdede... :

PR handler meget om, hvordan hesten bruger sin krop når den står stille – og det gør heste faktisk rigtigt meget af tiden, også selv om vi lukker dem ud på store folde. De står og sover, hviler og æder. Hvilket udgør langt størsteparten af deres tid. Hvis de ikke står korrekt, men belaster kroppen konstant, vil det alt andet lige give nogle problemer. I første omgang f.eks. kiropraktiske problemer, ømheder i ryg/overlinje og i sidste ende vil det føre til slidskader, dårlig muskel-senefunktion mv.
Hvordan hesten bruger sin krop, uanset stilstand eller bevægelse styres af nervesystemet. Nervesystemet baserer sin koordination ud fra informationer, som hjernen modtager fra øjne, indre øre, sendere i hov- og kæbeled, i nakkemuskulatur samt omkring tænderne. Disse sendere findes også spredt ud i kroppens andre led og især i muskulaturen omkring rygsøjlen men er koncentreret de nævnte steder. Hjernen kan ikke vurdere korrektheden af informationen, så hvis den får information svarende til, at hesten står på en bakke, så vil den korrigere kroppens holdning, så den svarer til det. Det betyder, at hvis hesten beskæres, så tåen er for lang, så vinkles hovleddet lidt. Derved sendes der besked til hjernen om, at hesten er på vej op ad bakke. Korrektionen for det er, at stille alle 4 ben ind under sig. Det er super smart, hvis man står på en bakke (typisk i kortere tid)

men ikke smart, hvis man som hest altid står sådan. Det belaster nemlig ryggen, og forhindrer hesten i at holde rygsøjlen i en neutral position.

Tandproblemer giver ligeledes misinformation. Og det går både den ene og anden vej. Hvis hesten har nogle fikseringer i nakken eller kraniet, der gør at den holder hovedet skævt, så vil kroppen stadig forsøge at få underkæben i midtplanet. Derved kommer hesten til at tygge skævt med tandproblemer til følge. Omvendt kan tandproblemer fører til kompensationer andre steder. Kroppen bruger information fra tænder (når de møder hinanden over/under) og kæbeled til at vurdere, hvordan hovedet ”vender”. Hvis hesten har en forhøjet tand vil en del af tænderne mødes før de andre tænder, og derved bliver signalet forkert. Hesten vil kompensere ved at dreje ned gennem rygsøjlen fra nakken, fordi den tror, at kroppen så er neutral. Underkæben i en ”tilbage position” i forhold til overkæbe betyder normalt, at hovedet er hævet og ryggen skal være spændt. Hvis hesten tager hovedet ned, men underkæben ikke kan glide frem pga. tandproblemer, ja så tror kroppen stadig, at hovedet er oppe, så ryggen spændes, selv om rytteren formår at få hovedet ned på hesten. Jeg vil senere lægge mere materiale om hove og tænder ud på hjemmesiden, men det tager nok lidt tid!

Men hvad så i naturen, hvor der ikke er PR behandlere og beslagsmede og folk, der rasper tænder? De kranier, tænder og ben, der er undersøgt fra vilde heste viser, at deres tænder bliver slidt, så der ikke er forhøjninger nogle steder, deres hove slides så de er helt korte i tåen og faktisk på flere måder afviger fra det, vi ser på domesticerede heste, men mere om det en anden gang.

PR handler altså om opmærksomhed på alle disse mange faktorer, som påvirker hestens måde at stå og bevæge sig på. For at den kan stå rigtigt, er det vigtigt at rygsøjlen er bevægelig alle steder og nervesystemet derved kan fungere optimalt. Derfor indgår kiropraktik som en del af behandlingen. De specifikke PR teknikker bruges til at træne nervesystemet til at forstå, hvad der er den meste hensigtsmæssige måde at stå på samt hjælpe hesten til bedre balance. Den ultimative balance øvelse er således, når behandleren løfter et forben og samtidig beder hesten om at hoppe et skridt frem på tre ben.

Konkret for mig betyder tilføjelsen af PR, at jeg har øget opmærksomheden på tænder og hove. Jeg hverken beskærer eller rasper tænder, men tager altid en snak med ejeren, hvis jeg vurderer, at der er problemer. Jeg har mere fokus på hestens måde at stå på, og så forsøger jeg stille og roligt at implementere de nye teknikker og ændrer måske en smule på min rækkefølge i behandlingen. Forhåbentligt til glæde og gavn for hestene.




  • Comments(0)//blog.annefreuchen.dk/#post4